Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse fastsætter krav til dokumentation m.v. og om anvendelse af digital kommunikation ved
-
1) anmodning om registrering af en ejendoms opdeling i ejerlejligheder, registrering af ændring af ejerlejligheder eller videreopdeling af ejerlejligheder,
-
2) stedfæstelse af bygninger, der tilhører en anden end ejer af den samlede faste ejendom i forbindelse med oprettelse eller ændring af bygningsblade i tingbogen, og
-
3) registrering af bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone samt ved oprettelse af bygningsblade i tingbogen herfor.
Ved en landinspektør med beskikkelse forstås i denne bekendtgørelse praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse.
Stk. 2 Ved ejer i denne bekendtgørelse forstås en person, der ifølge adkomst i tingbogen er berettiget til at råde over ejendommen.