Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v. Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 567 af 30. maj 2024

Kapitel 4 Digital kommunikation
§ 20

Registreringsanmodningen med tilhørende dokumenter og data skal indsendes elektronisk til Geodatastyrelsen via Ejendomsregistreringsportalen på adressen www.erpo.dk.

Stk. 2 Registreringsanmodningen skal være forsynet med en digital signatur.

Stk. 3 Ejerlejlighedsfortegnelse, ejerlejlighedskort, rids for ejendomstypen bygning på fremmed grund og erklæringer afgivet af en landinspektør med beskikkelse, skal være forsynet med en digital signatur afgivet af en landinspektør med beskikkelse.

Stk. 4 Rids for ejendomstypen bygning på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone og en ejerlejlighedsfortegnelse, der alene angår ændring af fordelingstal kan forsynes med en digital signatur fra andre end en landinspektør med beskikkelse.

Stk. 5 Indsendelse af supplerende dokumenter til en sag er også omfattet stk. 2-4.