Før ændring af stedfæstelsen for en ejendom registreret på et bygningsblad i tingbogen i tilfælde, hvor der hverken tilføres eller udskilles en eller flere bygninger, skal der for Geodatastyrelsen foreligge opdateret data med geometri og rids for ejendommen, hvor § 13, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Hvis dele af ejendommen er nedrevet eller fjernet, skal ridset være påført oplysning om, at ejendommen er formindsket ved bortfjernelse eller nedrivning.
Stk. 3 Hvis ejendommen er forøget ved tilbygning, skal ridset med tekst, skravering eller lignende angive tilbygningens placering.
Stk. 4 Før stedfæstelsen noteres endeligt i matriklen, skal Geodatastyrelsen have modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at tinglyste rettigheder ikke er til hinder ændring af bygningsbladet i tingbogen.