En bygning på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone skal anmeldes til Geodatastyrelsen til registrering i register over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Anmeldelsespligt påhviler den, der har myndighedstilladelse til opførelsen. Ved anmeldelsen skal der for Geodatastyrelsen foreligge
-
1) identifikationsnummer (BFE-nummer),
-
2) dokumentation for, at der foreligger myndighedstilladelse til opførelsen, og
-
3) koordinater til et punkt indenfor bygningens ydre afgrænsning, hvor UTM32/ETRS89 er referencesystem.
Stk. 2 Geodatastyrelsen kan af egen drift foretage registrering efter stk. 1.