Ved etablering af et kapitalselskab, skal der senest samtidig med registreringen af selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system foretages registrering af de af selskabets kapitalejere, som besidder betydelige kapitalposter, jf. § 1, stk. 1, eller foretages registrering af, at selskabet ikke har nogen kapitalejere, som besidder sådanne betydelige kapitalposter.
Stk. 2 Kapitalselskabet skal endvidere hurtigst muligt registrere enhver ændring til oplysningerne, som omfattet af stk. 1, herunder at grænserne i § 1, stk. 1, nås eller ikke længere er nået.
Stk. 3 Konstaterer et kapitalselskab, at det ikke længere har kapitalejere, som besidder betydelige kapitalposter i selskabet, skal dette forhold hurtigst muligt registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.