Registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed skal nægtes, hvis det anmeldte ikke er i overensstemmelse med lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder eller denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Kan en anmeldelse ikke registreres på grund af en fejl eller mangel, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3 Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelse af registrering senest fire uger efter, at registreringen har fundet sted.