Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter i medfør af lov om socialøkonomiske virksomheder eller regler udstedt i medfør heraf med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller med digital signatur eller Nem-ID, der sikrer en entydig identifikation af den person, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan udsende digitalt genererede skrivelser med kvitteringer for foretagne registreringer alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
Stk. 3 Dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige, kan udsendes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.