Kapitel 11 Afgiftsfri reparation efter tæringsskade, slitage m.m., jf. registreringslovens § 7 a
Køretøjer, som er beskadiget som følge af tæring, slitage eller lignende, og hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse, skal ikke afgiftsberigtiges på ny, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Det er en betingelse, at reparationen sker inden for rammerne af registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 2.
Køretøjer, der repareres i større omfang med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis reparationen sker i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 2-4.
Stk. 2 Som dokumentation for at betingelserne er opfyldt, skal den virksomhed, der reparerer køretøjet, udfærdige en specificeret opgørelse med tilstrækkelige oplysninger om følgende forhold:
-
1) Identifikation af køretøjet, herunder seneste registreringsnummer.
-
2) Overholdelse af reparationsgrænserne i registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 3.
-
3) Omkostningerne ved reparationen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 4.
-
4) Reparatørens identitet.
Stk. 3 Reparatøren skal opbevare opgørelsen som andet regnskabsmateriale.