Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a nævnte beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 2 Tilpasningsprocenten for finansåret 2016 udgør -0,6, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 988 af 24. august 2015 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2016.
For erstatninger og godtgørelser, der efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, kan kræves betalt helt eller delvis i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016, gælder følgende:
-
1) Det i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør 190 kr.
-
2) Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 73.500 kr.
-
3) Det i lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 841.500 kr.
-
4) Det i lovens § 4, stk. 1, 4. pkt., nævnte beløb udgør 1.009.000 kr.
-
5) Det i lovens § 6, stk. 2, nævnte beløb udgør 8.834.500 kr.
-
6) Det i lovens § 8 nævnte beløb udgør 405.000 kr.
-
7) Det i lovens § 13, stk. 1, nævnte beløb udgør 945.000 kr.
-
8) Det i lovens § 14 a nævnte beløb udgør 158.500 kr.