Reklame over for offentligheden må ikke
-
1) give indtryk af, at det er overflødigt at konsultere en læge,
-
2) give indtryk af, at det er overflødigt at få foretaget et kirurgisk indgreb,
-
3) give indtryk af, at virkningen af lægemidlet er sikker (garanteres), er uden bivirkninger eller er bedre end eller lige så god som virkningen af en anden behandling, herunder et andet lægemiddel,
-
4) give indtryk af, at det almindelige velbefindende kan forbedres ved brug af lægemidlet,
-
5) give indtryk af, at det almindelige velbefindende kan forringes, hvis lægemidlet ikke bruges,
-
6) udelukkende eller hovedsageligt henvende sig til børn,
-
7) indeholde en anbefaling fra sundhedspersoner, forskere eller andre personer, sammenslutninger af personer, institutioner, virksomheder m.v., som i kraft af deres anseelse kan tilskynde til forbrug af lægemidler,
-
8) sidestille lægemidlet med et levnedsmiddel, et kosmetisk produkt eller en anden forbrugsvare,
-
9) give indtryk af, at sikkerheden ved lægemidlet eller lægemidlets virkning skyldes, at indholdsstofferne kommer fra naturen,
-
10) være egnet til at forlede til fejlagtig selvdiagnosticering,
-
11) indeholde overdrevne, skræmmende eller vildledende udsagn om helbredelse, eller
-
12) på overdreven, skræmmende eller vildledende måde gøre brug af visuelle fremstillinger af ændringer i den menneskelige krop, der skyldes sygdomme eller læsioner, eller af et lægemiddels indvirkning på den menneskelige krop eller dele heraf.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, gælder ikke for vaccinationskampagner, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, jf. lægemiddellovens § 66, stk. 4.