Et apotek må højst returnere 30 pakninger af et lægemiddel i en given pakningsstørrelse, lægemiddelform og styrke (dvs. pr. varenummer) pr. 14 dages prisperiode til engrosforhandleren.
Stk. 2 Et apotek må kun returnere indkøbte og leverede lægemiddelpakninger til den engrosforhandler, der har leveret pakningerne til apoteket, jf. § 40 i bekendtgørelse om distribution af lægemidler.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
-
1) lægemidlet er blevet tilbagekaldt af den virksomhed, der bringer det på markedet, eller
-
2) markedsføringstilladelsen til lægemidlet er blevet suspenderet eller tilbagekaldt af Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen.