En anmodning om lån efter §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 skal indeholde følgende oplysninger:
-
1) Virksomhedens navn.
-
2) Virksomhedens cvr- eller SE-nummer, der er anvendt til indberetning af det eller de moms- og/eller lønsumsafgiftstilsvar, som ligger til grund for anmodningen om lån.
-
3) Navn og kontaktoplysninger på en eventuel partsrepræsentant.
-
4) En erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor i henhold til § 5, hvis der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 er skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen i virksomheden.