En anmodning om lån efter § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal indeholde følgende oplysninger:
-
1) Virksomhedens navn.
-
2) Virksomhedens cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregning af de tilsvar af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som ligger til grund for anmodningen om lån.
-
3) Navn og kontaktoplysninger på en eventuel partsrepræsentant.
-
4) En erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor i henhold til § 6, hvis der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 er skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen i virksomheden.