Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med anmodning om lån efter § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen på en anmodning eller for en efterfølgende kontrol af, om betingelserne for lånet var opfyldt.
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at opnå større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til efter loven, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.