Kapitel 2 Fordeling af barselsdagpengeret mellem forældrene under forældreorlov
Hvis forældrene er uenige om fordeling af den periode, hvori der er ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21, skal barselsdagpengene først ydes
-
1) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og
-
2) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke lever sammen.
Stk. 2 Hvis ingen af forældrene opfylder betingelserne i stk. 1 for at få barselsdagpenge ydet først, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til halvdelen af den barselsdagpengeperiode, der er ret til efter barselslovens § 21.
Stk. 3 En forælder, der vil forbeholde sig ret til barselsdagpenge efter stk. 1 og 2, skal skriftligt give Udbetaling Danmark meddelelse herom, inden der er udbetalt barselsdagpenge til den anden forælder for den periode, som forbeholdet omfatter.
Stk. 4 Et forbehold efter stk. 2 bortfalder, såfremt den forbeholdte ret til fravær ikke er udnyttet inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet eller i umiddelbar forlængelse heraf i forbindelse med en forlænget orlov.
Såfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og forældrene ikke bor sammen, og den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har barnet boende, kan der ydes barselsdagpenge til denne under forældreorlov i 32 uger efter barselslovens §§ 21-23.
Stk. 2 Såfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og forældrene ikke bor sammen, og den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende, kan der ydes barselsdagpenge til denne under forældreorlov i 16 uger efter barselslovens §§ 21-23 under forudsætning af, at forældreorloven tilbringes sammen med barnet.
Såfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og forældrene bor sammen, kan der til denne forælder ydes barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger efter barselslovens §§ 21-23.
Stk. 2 Hvis forældrene kan dokumentere, at den anden forælder, i perioden mellem den 14. og 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse, får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov i en kortere periode end 16 uger, kan der, til den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, udbetales barselsdagpenge under forældreorlov i et yderligere antal uger, således at forældrenes samlede forældreorlov med forsørgelsesydelse mellem den 14. og 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse udgør 32 uger.