Arbejdsgiveren skal anmelde lønmodtagerens fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel efter barselslovens § 6, stk. 2, til Udbetaling Danmark senest 5 uger efter første fraværsdag. Anmeldelse skal ske via Nemrefusion.
Stk. 2 Har arbejdsgiveren ikke anmeldt lønmodtagerens fravær senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. stk. 1, er der først ret til refusion for fraværet efter barselslovens § 6, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor fraværet er anmeldt til Udbetaling Danmark.
Stk. 3 Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 1 skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 4 Lønmodtageren skal anmode om dagpenge efter § 21.