For en selvstændig erhvervsdrivende opgøres fraværet som en uge, når arbejdet i en uge ikke har været genoptaget.
Stk. 2 Fraværet opgøres som tre fjerdedele af en uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og som en halv uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 3 Hvis en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget på fuld tid i denne uge, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Hvis en fraværsperiode for en selvstændig erhvervsdrivende starter eller slutter midt i en uge, opgøres det ugentlige fravær for denne uge med udgangspunkt i barselslovens § 37, stk. 2, som det antal dage, fraværet omfatter, divideret med 5.
Stk. 5 Fravær, der kan forlænges eller udskydes, opgøres som det fravær, der resterer, når afholdt fravær med ret til barselsdagpenge er opgjort efter stk. 1-4.