Barselsdagpengeperioden kan for lønmodtagere forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget delvist efter § 2, stk. 4, i det omfang den genoptagne arbejdstid har været nedsat i forhold til den arbejdstid, den pågældende tidligere har haft.
Stk. 2 Barselsdagpengeperioden for selvstændige erhvervsdrivende forlænges med en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid for uger, hvor arbejdet efter § 4, stk. 2, har været genoptaget med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 3 Barselsdagpengeperioden for selvstændige erhvervsdrivende forlænges med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid for uger, hvor arbejdet efter § 4, stk. 3, har været genoptaget med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 4 Barselsdagpengeperioden kan ikke forlænges, når arbejdet genoptages delvist i en periode, hvor det ugentlige dagpengebeløb er nedsat efter barselslovens § 21, stk. 3, jf. § 21, stk. 5.
Stk. 5 Barselsdagpengeperioden kan ikke forlænges med den tid, hvor en moder har genoptaget arbejdet delvist i de første to uger efter fødslen.