Revisor skal som led i revisionen af a-kassens administration kontrollere,
-
1) at der er etableret betryggende kontrolforanstaltninger til sikring af hovedkassens og eventuelle afdelingers indtægter og aktiver,
-
2) at a-kassens kasse- og regnskabsmæssige forretningsgange er betryggende, herunder om der er etableret funktionsadskillelse mellem kasse og bogholderi,
-
3) at der er etableret anden og tilstrækkelig sikkerhed, hvis der ikke er funktionsadskillelse mellem kasse og bogholderi,
-
4) at attestationsregler er blevet overholdt,
-
5) at a-kassens forretningsgange, kontrolprocedurer mv. underbygger korrekt udbetaling af dagpenge og minimerer risikoen for underslæb eller lignende,
-
6) at a-kassen har forretningsgange om ledelsens beføjelser og pligter, der er betryggende og hensigtsmæssige, og om der er etableret interne kontroller (ledelsestilsyn), der sikrer, at forretningsgangene overholdes, og
-
7) at a-kassens administration i øvrigt lever op til kravene i bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration og kravene i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv.