Revisor skal kontrollere, at a-kassen har betryggende procedurer til håndtering af den løbende registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder, jf. bekendtgørelse om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.
Stk. 2 Revisor skal som minimum kontrollere:
-
1) Om a-kassen har sikre forretningsgange til registrering af medlemsoplysninger til brug for udstedelse af efterlønsbevis og ved overgang til efterløn.
-
2) Om a-kassens forretningsgange omfatter intern kontrol af grundoplysninger mv.
-
3) Om der er funktionsadskillelse mellem de løbende registreringer og den interne kontrol.