Følgende skal indgå i årsprotokollatet i den viste rækkefølge:
-
1) Resultatet af revisors kontrol efter § 9 af a-kassens økonomi. Resultaterne og revisors bemærkninger skal rapporteres i den rækkefølge, de er nævnt i § 9, stk. 2 og 3.
-
2) Resultatet af revisors kontrol efter § 10 af a-kassens administration. Resultaterne og revisors bemærkninger skal rapporteres i den rækkefølge, de er nævnt i § 10.
-
3) Resultatet af revisors kontrol efter § 11, hvis der er indgået administrationsaftale mellem a-kassen og en faglig organisation. Resultaterne og revisors bemærkninger skal rapporteres i den rækkefølge, de er nævnt i § 11.
-
4) Resultatet af revisors kontrol efter § 12, herunder revisors vurdering af, om a-kassens administration på administrationsområderne revideret efter stk. 1 og 2, i al væsentlighed har været i overensstemmelse med gældende regler og om resultatet af revisionen efter § 12 ændrer ved revisors konklusion på revisionen af regnskabet. Revisor skal redegøre for hvordan områderne, der revideres efter § 12, stk. 2, er udvalgt. For hvert område, som revisor har kontrolleret efter § 12, stk. 1 eller stk. 2, skal revisor redegøre for følgende i skemaer, der udformes efter styrelsens anvisninger:
-
a) Antal CPR-numre i alt, som revisor har kontrolleret.
-
b) Antal CPR-numre i forhold til populationen, angivet i procent.
-
c) Antal CPR-numre i alt, hvor revisor har fundet fejl.
-
d) Antal CPR-numre med fejl, hvor revisor vurderer, at fejlen er enkeltstående.
-
e) Antal CPR-numre med fejl, hvor revisor vurderer, at fejlen er betydelig og/eller systematisk.
-
f) For hvert administrationsområde, som revisor har kontrolleret efter § 12, stk. 1, og hvor revisor har konstateret fejl, skal revisor notere hvilke underpunkter, fejlene angår.
-
g) For betydelige og/eller systematiske fejl skal revisor beskrive fejlen og oplyse, om fejlen har medført fejludbetalinger, størrelsen af fejludbetalte beløb, om a-kassen har påtaget sig fejludbetalingerne som eneansvar, om revisor har anbefalinger og hvad a-kassen vil gøre for at undgå, at tilsvarende fejl sker fremadrettet, status på a-kassens implementering af forebyggende tiltag og hvornår revisor vil følge op på a-kassens implementering af forebyggende tiltag.
-
-
5) Resultatet af revisors kontrol efter § 12, stk. 3, af områder udmeldt af styrelsen, hvis resultaterne af kontrollen skal afrapporteres i årsprotokollatet.
-
6) Resultatet af revisors kontrol efter § 8, stk. 5, angående særligt revisionstema udmeldt af styrelsen, hvis temaet skal afrapporteres i årsprotokollatet.
-
7) Resultatet af revisors kontrol efter § 13 angående løbende registrering af medlemstyper og kontingentfritagelse.
-
8) Resultatet af revisors kontrol efter § 14 angående den løbende registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder. Resultaterne og revisors bemærkninger skal rapporteres i den rækkefølge, de er nævnt i § 14.
-
9) Resultatet af revisors kontrol efter § 15 angående a-kassens registrering og indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af kommunernes finansieringsbeløb. Resultaterne og revisors bemærkninger skal rapporteres i den rækkefølge, de er nævnt i § 15.
-
10) Resultatet af revisors kontrol efter § 16 angående a-kassens opgørelse af ATP-bidrag indeholdt i udbetalte ydelser og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
-
11) Resultatet af revisors kontrol efter § 17 angående a-kassens indhentelse af oplysninger i indkomstregisteret, CPR og CVR. Det skal fremgå, om kontrollen efter § 17, stk. 1, nr. 2, helt eller delvist er udført ved, at revisor har kontrolleret og erklærer sig i overensstemmelse med § 17, stk. 3.
-
12) Resultatet af revisors kontrol efter § 18 angående revision af a-kassens it-systemer. Det skal fremgå,
-
a) at der er etableret betryggende og tilstrækkelige forretningsgange og procedurer, herunder at der foreligger ajourførte forretningsgangsbeskrivelser og it-sikkerhedspolitikker, og at de følges,
-
b) at der er etablereret generelle it-kontroller og at de fungerer tilfredsstillende,
-
c) at anvendte applikationskontroller fungerer tilfredsstillende,
-
d) om revisor kan erklære sig i overensstemmelse med § 19 i bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen, og
-
e) at der er indhentet de fornødne revisorattesterede tredjepartserklæringer efter revisionsstandard ISAE 3402 til brug for revisors it-revision, samt revisors bemærkninger til erklæringerne.
-
-
13) Resultatet af revisors kontrol efter § 19. Det skal fremgå, om revisor vurderer, at der er indhentet de fornødne revisorattesterede tredjepartserklæringer efter revisionsstandard ISAE 3000 til sikring af, at tredjepart overholder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, samt revisors bemærkninger til erklæringerne.
-
14) Resultatet af revisors kontrol efter § 2 efter god offentlig revisionskik uden forvaltningsrevision i det omfang, resultatet af revisors kontrol ikke indgår i årsprotokollatet i øvrigt.
-
15) Der skal i protokollen desuden indgå,
-
a) en henvisning til de i årets løb afgivne beretninger,
-
b) om a-kassen har efterkommet et eventuelt påbud om kontrol,
-
c) om revisor opfylder lovgivningens krav til revisors uafhængighed,
-
d) om revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
-
e) om der er konstateret underslæb eller lignende vedrørende a-kassemidler, som har øvet indflydelse på vurderingen, og
-
f) hvis der er indgået aftaler om udførelse af detaljeret kontrol eller om afgivelse af rapporter eller erklæringer i forbindelse med rådgivning og assistance, skal oplysning om opgavernes udførelse indføres i protokollen.
-