Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 659 af 15. april 2021

§ 6

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med a-kassens aktiviteter, påhviler det revisor straks at give a-kassen meddelelse derom samt kontrollere, at a-kassen inden 3 uger giver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere styrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

Stk. 2 Hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre grunde, skal revisor orientere styrelsen inden 5 hverdage.