Ved den afsluttende revision af regnskaber for foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, som er omfattet af § 18 a i lov om socialtilsyn, påses det blandt andet:
-
1) at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med gældende regler,
-
2) at regnskabet ikke indeholder poster uvedkommende for foreningens eller den private virksomheds virksomhed i forhold til varetagelsen af arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service,
-
3) at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler,
-
4) at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis,
-
5) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og
-
6) at der ikke i regnskabet er medregnet goodwill.
Stk. 2 Revisionen udføres med udgangspunkt i gældende lovgivning.