Bliver institutionsrevisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, skal institutionsrevisor give institutionens bestyrelse meddelelse derom, og påse, at bestyrelsen inden tre uger giver Styrelsen for Kvalitet og Undervisning og Rigsrevisionen meddelelse herom. I modsat fald er det institutionsrevisors pligt at orientere Styrelsen for Kvalitet og Undervisning og Rigsrevisionen. Institutionsrevisors bemærkninger sendes sammen med meddelelsen.
Stk. 2 Hvis institutionsrevisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager, finder stk. 1 anvendelse.