Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsregnskabet konkludere følgende vedrørende engagementer med nærtstående parter:
-
1) Hvorvidt de af bestyrelsen bevilgede engagementer til og modtagne sikkerhedsstillelser fra virksomheder, hvori ATP’s, AES Udbetalings eller LD Fondes ledelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer, er bevilget i henhold til ATP’s, AES Udbetalings eller LD Fondes sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, jf. § 24 c, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 63 i lov om arbejdsskadesikring og § 5 b, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
-
2) Hvorvidt ATP, AES Udbetaling eller LD Fonde har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af henholdsvis § 24 d, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 63 i lov om arbejdsskadesikring og § 5 c, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 24 d, stk. 8, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 63 i lov om arbejdsskadesikring og § 5 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.