Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Kapitel 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1451 af 29. november 2016 og bekendtgørelse nr. 1548 af 17. december 2019

Kapitel 7 Særbestemmelser for realkreditinstitutter
§ 36

Den interne revision skal gennemgå

  • 1) nye realkreditlån uden offentlig garanti, der i henhold til bestyrelsens instruks til direktionen skal bevilges af bestyrelsen,

  • 2) konverteringer af lån, der overstiger 10 mio. kr., og

  • 3) øvrige lånesager.

Stk. 2 Gennemgangen af lånesagerne jf. stk. 1, nr. 1-3, skal ske dels ved en gennemgang af de lånesager, hvor belåningsværdien eller instituttets forudsætninger herfor påkalder sig særlig interesse, på baggrund af markedsforholdene i det pågældende område for almindelige ejendomme af den pågældende art, dels ved tilfældige, repræsentative stikprøver i de grupper, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 3 Revisionsaftalen skal indeholde nærmere retningslinjer for kontrollen efter stk. 1 samt for rapportering af resultaterne heraf til direktion og bestyrelse. Rapporteringen til bestyrelsen skal bl.a. indeholde en redegørelse for stikprøveudvælgelsen og konklusionen på lånesagsgennemgangen samt en særskilt redegørelse for de lånesager, hvor revisionen har vurderet, at belåningsværdien burde have været mindre. Rapporteringen gives i årsprotokollatet eller sendes til Finanstilsynet i kopi.

Stk. 4 I realkreditinstitutter uden intern revision påhviler opgaverne efter stk. 1-3 den eksterne revision.

§ 37

Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet konkludere, hvorvidt