Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 5. december 2024

§ 11

Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsregnskabet eller anden tilsvarende rapportering afgive konklusion om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne forbindelse skal den eksterne revisor endvidere konkludere, hvorvidt

  • 1) virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, og

  • 2) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder, investeringsforeninger, SIKAV’er, værdipapirfonde, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, herunder § 71 i lov om finansiel virksomhed og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse om ledelse og styring af instituttet, § 132 i lov om forsikringsvirksomhed og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v., og §§ 51-53 i lov om investeringsforeninger m.v. og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse om ledelse og styring.