Den interne revision skal gennemgå
-
1) nye realkreditlån uden offentlig garanti, der i henhold til bestyrelsens instruks til direktionen skal bevilges af bestyrelsen,
-
2) konverteringer af lån, der overstiger 10 mio. kr., og
-
3) øvrige lånesager.
Stk. 2 Gennemgangen af lånesagerne jf. stk. 1, nr. 1-3, skal ske dels ved en gennemgang af de lånesager, hvor belåningsværdien eller instituttets forudsætninger herfor påkalder sig særlig interesse, på baggrund af markedsforholdene i det pågældende område for almindelige ejendomme af den pågældende art, dels ved tilfældige, repræsentative stikprøver i de grupper, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.
Stk. 3 Revisionsaftalen skal indeholde nærmere retningslinjer for kontrollen efter stk. 1 samt for rapportering af resultaterne heraf til direktion og bestyrelse. Rapporteringen til bestyrelsen skal bl.a. indeholde en redegørelse for stikprøveudvælgelsen og konklusionen på lånesagsgennemgangen samt en særskilt redegørelse for de lånesager, hvor revisionen har vurderet, at belåningsværdien burde have været mindre. Rapporteringen gives i årsprotokollatet eller sendes til Finanstilsynet i kopi.
Stk. 4 I realkreditinstitutter uden intern revision påhviler opgaverne efter stk. 1-3 den eksterne revision.