Såfremt der ikke er oprettet en intern revision, skal den eksterne revision gennemgå rapporteringen til bestyrelsen fra compliancefunktionen og risikostyringsfunktionen, der er udarbejdet i henhold til artikel 25, stk. 2, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56 for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv. Den eksterne revision skal som minimum i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet eller anden tilsvarende rapportering rapportere om de bemærkninger, som gennemgangen giver anledning til, med angivelse af, om der er truffet passende foranstaltninger i tilfælde af eventuelle mangler. Såfremt gennemgangen ikke giver anledning til bemærkninger, skal dette tillige fremgå af protokollatet vedrørende årsregnskabet eller anden tilsvarende rapportering.
§ 45