Kapitel 2 Navn
En revisionsvirksomhed, jf. § 1, skal i forbindelse med brugen af sit navn tilkendegive, at den er en godkendt revisionsvirksomhed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 En revisionsvirksomhed, hvor majoriteten af stemmerettigheder indehaves af statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder, er eneberettiget til at betegne sig "statsautoriseret revisionsvirksomhed" henholdsvis "registreret revisionsvirksomhed", jf. lovens § 13, stk. 4.
Stk. 3 En revisionsvirksomhed, hvori majoriteten af stemmerettighederne indehaves af revisorer eller revisionsvirksomheder, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved direktiv 2014/56/EU, skal i forbindelse med anvendelsen af en udenlandsk virksomhedsbetegnelse tilkendegive, at revisionsvirksomheden er en godkendt revisionsvirksomhed.