Kapitel 4 Ophør
En revisionsvirksomhed skal senest 3 måneder efter, at forholdene i virksomheden er kommet i strid med revisorlovens § 13, opfylde betingelserne eller træffe beslutning om, at virksomheden skal overgå til anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Træffer revisionsvirksomheden ikke den fornødne beslutning senest ved fristens udløb, eller træffer den beslutning om at overgå til anden virksomhed end revisionsvirksomhed, skal revisionsvirksomheden, eller den, der handler på virksomhedens vegne, straks registrere dette i registreret over godkendte revisionsvirksomheder eller give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, som herefter sletter revisionsvirksomheden fra registreret.
Stk. 2 Opfylder en revisionsvirksomhed ikke bestemmelsen i lovens § 13, stk. 5, om krav til flertallet i et ledelsesorgan, skal virksomheden senest 4 uger efter bringe forholdene i orden. Er forholdene ikke bragt i orden senest ved fristens udløb, skal revisionsvirksomheden eller den, der handler på virksomhedens vegne, straks registrere sletning af virksomheden i registret over godkendte revisionsvirksomheder eller give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, der herefter sletter virksomheden fra registreret.
En revisor, der i medfør af revisorlovens § 6 deponerer sin godkendelse, kan alene eje op til 10 pct. af stemmerettighederne, jf. lovens § 13, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2 Begrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis en revisor, som deponerer sin godkendelse, er ansat i revisionsvirksomheden, eller hvis stemmerettighederne er erhvervet i forbindelse med en medarbejderordning, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3.
Hvis en indehaver af stemmerettigheder kommer under konkurs, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i revisorlovens § 13, stk. 2, kan konkursboet udøve stemmerettighederne.
Stk. 2 Kurator skal efter reglerne i konkursloven antage sagkyndig bistand i det omfang, det er nødvendigt for at administrere den konkursramtes stemmeandel i overensstemmelse med revisorlovgivningens regler.
Stk. 3 Udøvelse af stemmerettighederne efter stk. 1 kan opretholdes, indtil boet er færdigbehandlet, dog højst op til 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Revisionsvirksomheden skal snarest træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde betingelserne i lovens § 13, stk. 2.
Stk. 4 Opfylder revisionsvirksomheden ikke betingelserne i § 13, stk. 2, efter boets afslutning eller efter udløbet af 1 års fristen, skal revisionsvirksomheden, eller den, der handler på revisionsvirksomhedens vegne, straks registrere sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder eller give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, der herefter sletter revisionsvirksomheden fra registeret.
Stk. 5 Revisionsvirksomheden kan i sine vedtægter eller lignende aftale, der regulerer virksomhedens forhold, bestemme, at konkursboet ikke skal kunne udøve den konkursramtes stemmerettigheder. Dette medfører, at revisionsvirksomheden skal foranstalte sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder.
Hvis revisionsvirksomheden kommer under konkursbehandling, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder kravene i revisorlovens § 13, stk. 5, kan kurator udøve de ledelsesmæssige beføjelser i revisionsvirksomheden.
Stk. 2 Kurator kan efter reglerne i konkursloven antage sagkyndig bistand i det omfang, det er nødvendigt for at administrere de ledelsesmæssige beføjelser i overensstemmelse med revisorlovgivningens regler.
Stk. 3 Udøvelse af de ledelsesmæssige beføjelser efter stk. 1 kan opretholdes, indtil boet er færdigbehandlet, dog højst i op til 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Revisionsvirksomheden skal snarest træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde betingelserne i lovens § 13, stk. 5.
Stk. 4 Opfylder revisionsvirksomheden ikke betingelserne i § 13, stk. 5, efter boets afslutning eller efter udløbet af 1 års fristen, skal revisionsvirksomheden, eller den, der handler på virksomhedens vegne, straks give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, der herefter sletter revisionsvirksomheden fra registeret over godkendte revisionsvirksomheder.
Stk. 5 Revisionsvirksomheden kan i sine vedtægter eller lignende aftale, der regulerer virksomhedens forhold, bestemme, at kurator ikke skal kunne udøve de ledelsesmæssige beføjelser. Dette medfører, at revisionsvirksomheden skal foranstalte sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder.
Såfremt en indehaver af stemmerettigheder kommer under værgemål, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i revisorlovens § 13, stk. 2, kan den beskikkede værge udøve stemmerettighederne i revisionsvirksomheden.
Stk. 2 Stk. 2-5 i § 8 finder tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Hvis en indehaver af stemmerettigheder dør, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i revisorlovens § 13, stk. 2, kan dødsboet udøve stemmerettighederne.
Stk. 2 Stk. 2-5 i § 8 finder tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.