Klager indgives skriftligt til Revisornævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg eller pr. mail til revisor@naevneneshus.dk. Er klagen indgivet pr. mail, anses den som modtaget på det tidspunkt, hvor klageren har afsendt den til nævnets mailadresse.
Stk. 2 En klage skal være indgivet senest 5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen vedrører, er ophørt, medmindre fristen for indgivelse af klagen er afbrudt ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse, jf. revisorlovens § 46, stk. 2.
Stk. 3 Med klagen skal følge et klagegebyr på 500 kr. Nævnets sekretariat kan fastsætte en frist til betaling af gebyret. Sekretariatet kan afvise klagen, hvis betaling af gebyret ikke er sket ved fristens udløb.
Stk. 4 For klager indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet, kommunale eller regionale tilsynsmyndigheder, anklagemyndigheden, FSR - danske revisorer eller Foreningen Danske Revisorer betales ikke gebyr.