Den indklagede revisor skal inden for 7 dage fra modtagelsen af en klage fra Revisornævnet, hvor klageren har nedlagt påstand om midlertidig frakendelse, meddele nævnet, såfremt indklagede under behandlingen af sagen vil være repræsenteret ved en tredjemand, herunder navnet på denne. Indklagede kan efterfølgende kun med nævnets tilladelse vælge at være repræsenteret ved en tredjemand.
Stk. 2 Indklagede eller den tredjemand, som repræsenterer indklagede, skal inden 3 uger efter udløbet af fristen i stk. 1, komme med sine bemærkninger til klagerens påstand om midlertidig frakendelse.