Kapitel 2 Administration af lån i a-kassen
Når et medlem har ansøgt om et lån, skal a-kassen udfærdige et lånedokument, der skal være i overensstemmelse med lånedokumentet i bilag 1, som medlemmet og a-kassen underskriver. A-kassen skal udlevere en kopi af lånedokumentet til medlemmet.
Stk. 2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter i lånedokumentet betingelserne for udbetaling af lånet og forretningen af lånet samt i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I lånedokumentet fastsættes endvidere tidspunktet for tilbagebetaling af lånet, vilkår for tilbagebetalingen og eventuel tvangsfuldbyrdelse, herunder for hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger, jf. § 75 k, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelsens §§ 10 og 15.
Stk. 3 A-kassen skal oplyse følgende i lånedokumentet:
-
1) Det maksimale beløb, som kan lånes pr. måned.
-
2) Den maksimale periode for lånet.
-
3) Det maksimale beløb, der kan lånes i alt.
Stk. 4 Beløbene i lånedokumentet, jf. stk. 3, skal tilpasses årligt som følge af satsreguleringen.
Stk. 5 Hvis et medlem skifter forsikringsstatus eller får beregnet en ny dagpengesats, skal beløbene i lånedokumentet, jf. stk. 3, tilpasses.
Lånet opgøres og beregnes månedsvis sammen med dagpengene, jf. § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmet skal ved hver udbetalingsperiode angive på dagpengekortet, om medlemmet ønsker lån for perioden.
Stk. 2 A-kassen oplyser ved hver udbetaling størrelsen på lånebeløbet for udbetalingsperiode samt det samlede lånebeløb til dato, inklusive tilskrevne renter.
Stk. 2 Der kan ikke udbetales lån for en måned, hvis der i måneden er beskæftigelse, løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, svarende til fuld arbejdstid i måneden. For et fuldtidsforsikret medlem er fuld arbejdstid i ugen 160,33 timer eller mere. For et deltidsforsikret medlem beregnes fuld arbejdstid som 130 timer.
Stk. 3 I en måned med ret til udbetaling af lån, vil der ikke kunne udbetales lån for dage, hvor medlemmet
-
1) er syg, medmindre medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom,
-
2) holder dage med barselsorlov,
-
3) holder fri for egen regning,
-
4) modtager betaling for hele G-dage,
-
5) holder egen optjent ferie,
-
6) holder ferie med feriedagpenge,
-
7) i øvrigt ikke er til rådighed for tilbuddet og den aktive indsats, eller
-
8) er helt eller delvist udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne.
Stk. 4 Ved udbetalingen af lån for en måned, hvor forhold nævnt i stk. 3 forekommer, skal der ske nedskrivning med 7,4 timer for hver dag med disse forhold.
Hvis et medlem overflyttes til en anden a-kasse, mens lånet er under udbetaling, overtager den nye a-kasse lånedokumentet, administrationen og udbetalingen af lånet.
Et medlem af en a-kasse, der har optaget et lån efter §§ 75 i - 75 n i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. juli 2023 eller senere, skal tilbagebetale lånet efter § 5, stk. 4, i lov nr. 728 af 13. juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og barselsloven, hvis medlemmet får efterbetalt dagpenge efter § 5, stk. 3, i samme lov.
Stk. 2 A-kassen skal særskilt opgøre lånet eller den del af lånet inklusive renter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2023 eller senere.
Stk. 3 Tilbagebetaling af lånet med påløbne renter skal ske til a-kassen senest på tidpunktet for efterbetaling, jf. stk. 1. Tilbagebetaling af lånet kan ske ved modregning i efterbetalingsbeløbet.
Når medlemmet er ophørt med tilbud om en uddannelse, skal a-kassen opgøre og træffe afgørelse om, hvilken periode lånet er udbetalt for, lånets hovedstol, de påløbne renter og gældens samlede størrelse. A-kassens opgørelse omfatter renter frem til og med dagen, hvor medlemmet er ophørt med tilbuddet. Opgørelsen skal ske senest 14 dage efter, at a-kassen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 2 Efter klagefristens udløb oversender a-kassen kopi af lånedokumentet og afgørelsen til Udbetaling Danmark med oplysning om, hvorvidt afgørelsen er påklaget.
Stk. 3 Hvis afgørelsen efter stk. 1 efterfølgende ændres, sender a-kassen kopi af den nye afgørelse til Udbetaling Danmark.