Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb af staten. Lånet udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmets hidtidige dagpengesats, dog maksimalt højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i loven, med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. A-kassen udbetaler lånet på statens vegne.
Stk. 2 Hvis medlemmet skifter forsikringsstatus eller får beregnet en ny dagpengesats, reguleres lånebeløbet i forhold til den nye forsikringsstatus eller den nye dagpengesats.
Stk. 3 Lånet forrentes efter § 75 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Renten tilskrives månedligt den til enhver tid værende gæld.