Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) inddriver misligholdte lån med tillæg af påløbne renter og omkostninger efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 2 Hvis en låntager ikke overholder tilbagebetalingsordningen, skal Udbetaling Danmark rykke låntager. Rykkerbrevet skal angive en frist for betaling af kravet. Det skal fremgå af brevet, at manglende betaling vil medføre, at kravet overdrages til RIM til inddrivelse.
Stk. 3 Udbetaling Danmark oversender statskrav til RIM. Retningslinjer for oversendelsen er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 4 Når Udbetaling Danmark har oversendt det misligholdte lån til RIM, kan betaling med frigørende virkning alene ske til RIM.