Kapitel 2 Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte
Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:
-
1) overstiger 3.150 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,
-
2) overstiger 4.600 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller
-
3) overstiger 4.700 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.
Stk. 2 For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 850 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 700 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat det udeboende barn har bopæl her i riget.
Stk. 3 For personer, der havde folkeregisteradresse her i riget den 30. juni 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelse af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.
Stk. 4 For personer, der har opnået folkeregisteradresse her i riget den 1. juli 2002 eller senere og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelsen af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis forsørgeren efter EU-retten ville være berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 5 De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Stk. 6 Grænsebeløbet opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.
Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.
Stk. 2 Såfremt skattekortfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter lovens §§ 22-25, ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede udgifter, svarende til forskellen mellem skattekortfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter §§ 22-25. For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.
Stk. 3 Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg mv. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.
Stk. 4 Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt.
Stk. 5 For ejerboliger og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.
Stk. 6 De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.
Stk. 7 For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.