Kapitel 7 Dispensationsbestemmelse, straffebestemmelser, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser m.v.
Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Henvisningen til § 20, stk. 6 er forkerte. I dag findes bestemmelsen i § 20, stk. 4, jf. § 1. nr. 5 i BEK nr 1652 af 14/12/2015, og vi har ladet vores krydshenvisning pege derpå. Overtrædelse af § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, §§ 4-5, § 6, stk. 1-2, § 6, stk. 3, nr. 1-3, § 6, stk. 4-10, §§ 7-9, § 10, stk. 1-9, §§ 11-13, § 14, stk. 2, § 15, stk. 8-10, § 16, § 20, stk. 2, og § 20, stk. 6, kan straffes med bøde.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2006. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v., cirkulæreskrivelse af 7. marts 1996 om taksametre og kontrolapparater, meddelelse nr. 1816 af 15. maj 2003 om taglygte på taxier samt cirkulæreskrivelse af 7. november 1988 om overfaldsalarm på hyrevogne.
Mekaniske og elektromekaniske taxametre, der er godkendt og mærket i henhold til Rådets direktiv 77/95/EØF før den 30. oktober 2006, kan anvendes til udløbet af gyldighedsperioden af typegodkendelsen dog højst indtil den 30. oktober 2016.
Stk. 2 Elektroniske taxametre, der ikke opfylder specifikationerne i Europæisk Standard EN 50148, og som er taget i brug inden den 1. januar 1999, må anvendes forudsat de opfylder bestemmelserne i bilag 1.
Stk. 3 Køretøjer, registreret til taxikørsel eller limousinekørsel inden bekendtgørelsens ikrafttræden, kan fortsat være godkendt efter de hidtidige krav i bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998, hvad angår fastsættelse af passagerantal.
Stk. 4 Køretøjer, registreret til taxikørsel eller sygetransport inden bekendtgørelsens ikrafttræden, kan indtil den 1. juni 2008 være godkendt efter de hidtidige krav til påskrifter i bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998.
Stk. 5 Taxier, der har fået tildelt tilladelsesnummer før den 1. januar 2007, skal inden den 1. januar 2010 være forsynet med en tilladelsesnummerplade, der opfylder kravene i § 10, stk. 4.