Bekendtgørelse om særskilte moduler Kapitel 4

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om særskilte moduler er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1793 af 27. december 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2689 af 28. december 2021, bekendtgørelse nr. 107 af 24. januar 2022, bekendtgørelse nr. 1630 af 28. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1837 af 28. december 2023

Kapitel 4 Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser m.v.
§ 7

Uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2 Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 8

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau.