Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for særtransport, hvorved, medmindre andet er bestemt, forstås transport af udeleligt gods, der nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen), på lastbil og vogntog bestående af lastbil og påhængs-/ sættevogn.
Stk. 2 Bekendtgørelsen omfatter endvidere kørsel med mobilkran, stort motorredskab, stort påhængsredskab og blokvogn.
Stk. 3 Bekendtgørelsen omfatter også returkørsel fra nødretsopgaver med køretøj, hvis konstruktion nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, i belæsset såvel som ubelæsset stand.
Stk. 4 Bekendtgørelsen gælder også særtransport, der gennemføres med udenlandsk registrerede køretøjer.