For nedenstående områder fastsættes, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med:
-
1) Aggersundbroen: Når to modgående skibe ankommer til broområdet samtidig.
-
2) Hobro Havn: I sejlløbet til Hobro Havn.
-
3) Karrebæk Fjord m.m.: I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den uddybede rende til Næstved Havn.
-
4) Mariager Fjord: Fra anduvningslystønden, 56°41,7 N. 10°29,9 Ø. til området nord for Dania Havn.
-
5) Randers Fjord: Fra anduvningslystønden, 56°36,6 N. 10°26,5 Ø til den østlige grænse for Randers Havn.