I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Loven: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
2) Arbejde: Ordinært arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og hvor der ikke gives offentlige løntilskud til lønnen.
-
3) Anden aktør: En anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som jobcenteret har indgået aftale med.
-
4) Samtale: Alle samtaler, som jobcenteret, a-kassen eller anden aktør indkalder medlemmet til efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
5) Tilbud: Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
6) Jobrettet uddannelse: 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
7) Udeblivelse fra en samtale: At et medlem inden en samtale melder afbud til eller afslår samtalen eller ikke møder til samtalen.
-
8) Aktivitet: Aktivitet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2 Anden aktør sidestilles i denne bekendtgørelse med jobcenteret i det omfang, kommunen har overladt det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.