Fradrag i kompensationen sker efter forholdet mellem modtagerens arbejdstid i ugen og 37 timer.
Stk. 2 Får modtageren i en uge løn for flere timer end modtageren har arbejdet, foretages der fradrag med antallet af løntimer.
Stk. 3 Udbetaling af løn, der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2.
Stk. 4 Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 7-10, beregnes ved omregning af indtægterne efter § 15 med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende gælder for arbejdstid, der ikke kan dokumenteres, og for honorarer, jf. § 6.
Stk. 5 Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 8, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.