Bekendtgørelse om seniorjob § 7

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om seniorjob er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 112 af 29. januar 2021

Ombud og hverv
§ 7

Indtægter, som modtages for at udføre ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i kompensationen, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2 Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og som regionsformand efter lov om regioner, medfører fradrag i kompensationen.

Stk. 3 Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag.

Stk. 4 Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Stk. 5 Indtægter, som et medlem modtager fra hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, medfører ikke fradrag.

Stk. 6 Fradrag efter stk. 1 og 2 sker for den periode, indtægterne dækker.