Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer

Stk. 2 Krav til gasinstallationer, som ikke er nævnt i denne bekendtgørelse, men som er omfattet af anvendelsesområdet i gassikkerhedsloven, fastsættes individuelt af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 2 I denne bekendtgørelse forstås ved gasinstallationsklasser de kategorier, der opdeler sammenlignelige gasinstallationstyper ud fra kompleksitet og risikobillede. Følgende klasser findes:

• 1) Gasinstallationsklasse 1: Simple flytbare gasapparater, som er beregnet til udendørs brug, f.eks. gasgrill, løse apparater til campingbrug, ukrudtsbrændere, terrassevarmere, rygeovne og håndværktøj, herunder håndværktøj, der anvendes kortvarigt indendørs.

• 2) Gasinstallationsklasse 2: Transportable gasapparater på maksimalt 4,2 kW, som er beregnet til indendørs brug uden aftræk, f.eks. varmeovne og gaslygter.

• 3) Gasinstallationsklasse 3: Gasapparater beregnet til husholdningsbrug uden aftræk.

• 4) Gasinstallationsklasse 4: Installationer med gasapparater til og med 135 kW med aftræk og lukket forbrændingskammer. F.eks. apparater til opvarmning af rum eller vand, pejse til dekorative formål, køleskabe og tørretumblere. Hvis gasapparatet har åbent forbrændingskammer, betragtes det som klasse 5 installation.

• 5) Gasinstallationsklasse 5: Installationer med gasapparater over 135 kW. Herunder gasapparater med åbent forbrændingskammer uanset effekt. F.eks. apparater til opvarmning af rum eller vand, pejse til dekorative formål, varmelamper til dyr og tørretumblere.

• 6) Gasinstallationsklasse 6: Storkøkkener.

• 7) Gasinstallationsklasse 7: Gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Som procesinstallation regner ud over definitionen i stk. 1, nr. 20, f.eks. varmekanoner til udtørring af bygninger, tørretumblere til industrielle formål og industrielle bageovne.

• 8) Gasinstallationsklasse 8: Midlertidige gasinstallationer.

• 9) Gasinstallationsklasse 9: Installationer til laboratorie- og undervisningsbrug.

• 10) Gasinstallationsklasse 10: Beboelsesvogne.

• 11) Gasinstallationsklasse 11: Skurvogne, cateringvogne og lignende, der ikke anvendes til beboelse.

Stk. 2 Anvendes standarderne, jf. stk. 1, ikke eller kun delvist, skal ejeren af gasinstallationen have dokumentation for, at den valgte løsning har et sikkerhedsniveau, som mindst er tilsvarende sikkerhedsniveauet i disse standarder, hvorved sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt.

Stk. 3 Ved udførelse af hele eller dele af gasinstallationer, der er omfattet af autorisationskravet efter lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, påhviler ansvaret for at dokumentere opfyldelse af sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 den autoriserede eller godkendte virksomhed.

Stk. 4 Dokumentation, jf. stk. 2, skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter kapitel 13.

Stk. 2 Standarder, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Stk. 2 Anmeldelse skal ske inden installationen idriftsættes.

Stk. 3 For gasinstallationsklasse 7, 8 og 9 er fristen for anmeldelse senest 21 dage inden idriftsættelse.

Stk. 2 Den, der udfører en gasinstallation, er ansvarlig for, at anmeldelsen sker.

Stk. 3 For gasinstallationsklasse 7 er ejeren eller brugeren, uanset stk. 2, ansvarlig for, at anmeldelse sker.

Stk. 4 Den, der idriftsætter og indregulerer en gasinstallation, skal sikre, at anmeldelsen har fundet sted.

Stk. 2 Der kan anvendes gasmateriel og øvrige komponenter, der ikke er beregnet til formålet, hvis fabrikanten indestår for den alternative anvendelse.

Stk. 3 Der kan anvendes gasmateriel og øvrige komponenter, der ikke er beregnet til formålet, hvis der er udført akkrediterede tests, der dokumenterer overholdelse af sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3, de generelle sikkerhedskrav i denne bekendtgørelse og kravene i bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel.

Stk. 2 For bunsenbrændere og håndværktøj, der anvendes under overvågning, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 Hensynet til vibrationer, vedligehold, eftersyn eller rengøring kan begrunde, at gasapparatet tilsluttes den faste installation med en fleksibel tilslutning i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel.

Stk. 3 Uanset stk. 1 kan gasmateriel beregnet til flaskegas tilsluttes direkte til regulatoren på en gasflaske.

Stk. 4 Uanset stk. 1 kan andre løsninger vælges for gasinstallationer i installationsklasse 8 under forudsætning af gasdistributionsselskabets godkendelse.

Stk. 2 For installationer, hvor der anvendes apparatregulator umiddelbart før gasapparatet, kan større tryktab begrundes.

Stk. 3 For midlertidige flaskegasinstallationer kan der udføres installationer med maksimalt tryktab på op til 5 mbar, forudsat at gasapparaterne i installationen er egnede til dette.

Stk. 4 Gasmåleren medregnes ikke i installationens samlede tryktab.

Stk. 2 Det skal være muligt at udføre tæthedsprøve af den samlede installation og verificere tryktabet ved alle apparater i installationen.

Stk. 2 Forbrændingen skal under alle forhold være sodfri.

Stk. 3 For installationsklasse 7 finder § 108 dog anvendelse.

Stk. 2 Som en væsentlig ændring anses udvidelse, nedtagning, flytning og ændring, som påvirker gasinstallationens gassikkerhedsmæssige egenskaber og sikkerhedstekniske profil.

Stk. 3 Foretages der mindre ændringer af eksisterende gasinstallationer, hvor omfanget og helheden i gasinstallationen bevares, så installationen fortsat er i overensstemmelse med de regler i gasreglementet, som var gældende på tidspunktet for udførelsen af den oprindelige installation, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 I forbindelse med udkald finder stk. 1 ikke anvendelse. Den autoriserede eller godkendte virksomhed har ved udkald ansvar for, at udførte reparationer er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at gasinstallationen i øvrigt ikke er behæftet med synlige fejl.

Stk. 3 Fundne fejl skal udbedres inden afslutning af udført eftersyn eller reparation. Konstateres mindre fejl, der ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko, og som ikke umiddelbart udbedres, skal den autoriserede eller godkendte virksomhed gøre ejeren eller brugeren opmærksom på disse fejl.

Stk. 2 Ved dimensionering af ventilationen skal der tages højde for den samlede apparatbestand i det pågældende rum.

Stk. 2 Et opstillingsrum kan karakteriseres som ikke eksplosionsfarligt område, hvis der er etableret yderligere sikkerhedsforanstaltninger i form af detektering med automatisk afbrydelse af gastilførslen.

Stk. 2 Ved afblæsninger fra åbninger, regulatorer og sikkerhedsventiler eller lignende skal det sikres, at afblæsning sker til det fri og uden risiko for personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 2 Afspærringsventiler betragtes ikke som forsvarlig afpropning.

Stk. 2 Mærkning med gasmærkater skal være udført i et holdbart materiale og holde hele gasrørets levetid.

Stk. 2 Ved anvendelse af elektrisk isolerende overgangsstykker mellem et elektrisk ledende materiale og et ikke-ledende materiale kan den elektriske adskillelse undlades.

Stk. 2 Ved gasinstallationer, hvor enkeltapparater ikke forventes anvendt på samme tid, kan dette indgå i dimensioneringen.

Stk. 2 Gasrør og -ledninger skal have en diffusionstæthed svarende til den førte gas’ kemiske sammensætning, odorisering og egenskaber.

Stk. 2 Samlinger på gasrør må ikke mindske styrken på rør eller ledning eller ændre materialernes egenskaber i øvrigt.

Stk. 3 Samlinger i jord skal udføres ved svejsning eller ved sølvlodning med minimum 45 procent sølv og en diameter på maksimalt 28 mm.

Stk. 4 Anvendes gasrør med en diameter større end 54 mm, skal samlinger udføres ved fuldsvejsning eller påsvejste flanger.

Stk. 5 Uanset stk. 4 kan der på gasrør med en diameter op til 108 mm anvendes press-samlinger, hvis trykket er mindre end 100 mbar.

Stk. 6 Ved svejsning på stålrør kræves relevant svejsecertifikat, jf. EN/ISO 9606:2017.

Stk. 2 Ved gasrør eller -ledninger, som er omfattet af stk. 1, skal der foretages røntgenkontrol på minimum 10 pct. af svejsesamlingerne. Kontrollen skal foretages på et repræsentativt udsnit af de forskellige samlinger.

Stk. 3 Røntgenkontrol skal udføres af et akkrediteret prøvningsorgan, og kvalitetsniveauet skal være B efter EN ISO 5817.

Stk. 2 Nødvendiggør forholdene skjulte samlinger, skal der anvendes sammensmeltede samlinger. Ved sølvlodning skal indholdet af sølv være minimum 45 procent.

Stk. 2 Den fleksible tilslutning skal være så kort som muligt, og længden skal være tilpasset følgende forhold:

• 1) Fabrikantens anvisninger for apparatet.

• 2) Apparatets anvendelse.

• 3) Apparatets placering.

• 4) Tekniske specifikationer for den fleksible tilslutning.

Stk. 3 Den fleksible tilslutning skal være tilgængelig for eftersyn i hele sin længde og skal kunne udskiftes.

Stk. 4 For gasinstallationer omfattet af gasinstallationsklasse 10 gælder kravene i EN 1949 for fleksibel tilslutning.

Stk. 2 For flaskegasapparater kan anvendes en samlingsmetode med spændebånd og en slangestuds i overensstemmelse med DS 24.

Stk. 3 For bunsenbrændere i gasinstallationsklasse 9 kan anvendes en samlingsmetode i overensstemmelse med DS 24 for alle gasarter.

Stk. 4 Ved overvåget laboratoriebrug kan spændebånd undlades.

Stk. 2 Gasrør må ikke føres i bygningens hulmur eller beskyttelsesrum, elevatorskakte, skorstene, ventilationskanaler, affaldsskakter eller lignende rum.

Stk. 3 Gasrør kan uanset stk. 2 føres i bygningens hulmur, forudsat at rørene føres i foringsrør med åbning mod det fri og gastæt mod bygningens indre.

Stk. 2 Gasmåleren må ikke være placeret i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker og letantændelige stoffer, i trapperum, tilhørende forrum eller i flugtveje i bygninger med to beboelseslejligheder eller derover.

Stk. 3 For etageejendomme med mere end én trappeopgang kan gasmåleren dog placeres på bagtrappen.

Stk. 4 Gasmåleren må kun være placeret i beboelsesrum, toilet- og baderum og garager, hvis placeringen sker efter aftale med gasdistributionsselskabet.

Stk. 2 Gasmåleren skal opsættes spændingsfrit og i lod, og måleren skal være forsvarligt understøttet eller ophængt.

Stk. 3 Gasmåleren kan placeres i et skab, hvis placeringen sker efter aftale med gasdistributionsselskabet. Måleren kan placeres i forbindelse med regulator og afspærringsindretning.

Stk. 2 Hvor gasmåleren befinder sig i samme rum som hovedhanen, eller hvor gasmåleren befinder sig i samme rum som indføringen af stikledning, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 Gastryksreguleringsenheden med et fortryk under 100 mbar kan dog anbringes indendørs.

Stk. 3 For gasinstallationsklasse 5, 7, 8 og 9 kan gastryksreguleringsenheden placeres indendørs under forudsætning af, at afblæsning føres forsvarligt væk fra bygningen, så der ikke kan opstå fare for personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 2 For gasinstallationsklasse 7 og 9 skal der være to uafhængige sikkerhedsindretninger mod overtryk, hvis installationstrykket er højere end 4 bar før trykregulering.

Stk. 3 Hvis regulatoren har et maksimalt fortryk på 100 mbar eller er monteret direkte på gasflasken, kan en trykbegrænsende ventil undlades.

Stk. 4 Anvendes en sikkerhedsafblæsningsventil med mulighed for afblæsning med mere end 200 liter i timen, skal afblæsning føres forsvarligt væk fra bygningen, så der ikke kan opstå fare for personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 2 Gastryksreguleringsenheder for tryk større end 4 bar skal placeres i selvstændige bygninger eller kasser med tilstrækkelig ventilation, og adgang for uvedkommende skal forhindres.

Stk. 3 Ved anbringelse af regulatorskab skal der tages hensyn til gastype og sikres tilstrækkelig afstand til døre, vinduer, ventilationsåbninger, elskabe, lyskasser og lignende konstruktioner, hvor gasser kan ansamles, trænge ind eller på anden måde udgøre fare for personer, husdyr eller ejendom.

Stk. 4 Regulatorskabe må ikke være anbragt under overdækkede carporte, terrasser og lignende, som har mere end 50 pct. lukket sideareal, medmindre der etableres fornøden ventilation.

Stk. 5 Regulatorskabet for installationer under 4 bar

• 1) skal være effektivt ventileret med passende, uafspærrelige ventilationsåbninger i skabets top og bund, der er sikrede med net eller spalter,

• 2) skal kunne sikres mod adgang for uvedkommende og

• 3) må kun indeholde de komponenter, der er nødvendige for gasinstallationen.

Stk. 6 Regulatorskabets konstruktion, indretning og placering skal ske efter aftale med gasdistributionsselskabet.

Stk. 2 Gasinstallationer i boliger, daginstitutioner, skoler, plejehjem og hospitaler m.v. må maksimalt have et installationstryk på 100 mbar.

Stk. 3 Gasinstallationer til industrielle formål eller som opvarmning i landbrug eller industri må maksimalt have et installationstryk på 4 bar.

Stk. 4 Gasmotorer og gasturbiner kan uanset stk. 3 have et højere installationstryk, hvis installationens funktion gør dette nødvendigt.

Stk. 5 Gasinstallationsklasse 9 kan have et højere installationstryk end 100 mbar under forudsætning af gasdistributionsselskabets forhåndsgodkendelse.

Stk. 2 Foran hvert gasapparat skal der være en lettilgængelig apparathane.

Stk. 3 Hvis hovedhanen ved indføring kan nås fra apparatet, finder stk. 2 ikke anvendelse.

Stk. 2 Gasapparater må ikke opstilles i fælles adgangsveje, i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker og letantændelige stoffer, i trapperum, tilhørende forrum eller i flugtveje i bygninger med to beboelseslejligheder eller derover.

Stk. 3 Ved placering af gasapparater i våde eller fugtige rum skal der tages højde for vandstænk og øvrig påvirkning fra vand.

Stk. 2 Inden forhandleren overdrager vognen, skal en autoriseret virksomhed, uanset stk. 1, efterse, afprøve, jf. §§ 135-136, og eventuelt udbedre vognens gasinstallation.

Stk. 3 Resultatet af eftersyn efter stk. 2 skal dokumenteres og dateres i en installationsrapport.

Stk. 2 Installationsrapport med underskrift af en autoriseret virksomhed overdrages til køberen, og det sikres, at denne får behørig instruktion i installationens virkemåde og apparaternes brugervejledning.

Stk. 2 Af installationsrapporten skal det fremgå, om der kræves installationsændringer, før installationen kan karakteriseres som sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Stk. 2 I vognens flaskerum kan installationstrykket være højere end 100 mbar.

Stk. 2 Trykregulatorer skal fungere korrekt med butan og propan i temperaturområdet -20oC til +50oC og skal være forsynet med flowbegrænser eller særlig sikkerhedsindretning, der forhindrer overtryk.

Stk. 2 Uanset stk. 1 må udledning af aftræk ikke ske gennem vognens bund.

Stk. 2 Uanset stk. 1 skal gasinstallationen, inden forhandleren overdrager vognen, efterses, afprøves og eventuelt udbedres af en autoriseret virksomhed.

Stk. 3 Resultatet af eftersyn efter stk. 2 skal dokumenteres og dateres i en installationsrapport.

Stk. 2 Installationsrapport med underskrift af en autoriseret virksomhed overdrages til køberen, og det sikres, at denne får behørig instruktion i installationens virkemåde og sikkerhedsinstruksen.

Stk. 2 Af installationsrapporten skal det fremgå, om der kræves installationsændringer, før installationen kan karakteriseres som sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Stk. 2 Gasrør under cateringvognen skal være passende mekanisk beskyttet og må ikke være placeret lavere end vognens laveste punkt.

Stk. 2 Gasflasker kan placeres i et dertil indrettet flaskerum, forudsat at

• 1) flaskerum er designet, så der ikke kan ske udslip af gas til vognens indre,

• 2) flaskerummet er tilstrækkeligt ventileret i bund og top,

• 3) flaskerne placeres, så udskiftning sker nemt og uden brug af værktøj,

• 4) flaskerummet betjenes udefra,

• 5) flaskerum er sikret mod adgang for uvedkommende og

• 6) flaskerum anvendes kun til opbevaring af flasker og udstyr hertil.

Stk. 2 Fastmonterede gasflasker må installeres, hvis beholderen er godkendt til dette formål.

Stk. 2 I særlige tilfælde, hvor det er installationsteknisk begrundet, kan installationstrykket i gasrør i vognens indre være maksimalt 100 mbar, dog under iagttagelse af § 85, stk. 1.

Stk. 3 I vognens flaskerum kan installationstrykket være højere end 100 mbar, dog maksimalt 2 bar.

Stk. 2 Apparater skal være egnede til de særlige forhold, der gør sig gældende i mobile enheder.

Stk. 2 Trykregulatorer skal fungere korrekt med butan og propan i temperaturområdet -20oC til +50oC og skal være forsynet med flowbegrænser eller særlig sikkerhedsindretning, der forhindrer overtryk.

Stk. 3 Efter trykreguleringsudstyr skal monteres prøvestuds.

Stk. 4 Trykreguleringsudstyr skal være monteret på gasflasken eller som en del af den faste rørinstallation.

Stk. 2 Et nødstop kan erstatte hovedhanen efter stk. 1.

Stk. 2 Uanset stk. 1 må udledning af aftræk ikke ske gennem vognens bund.

Stk. 2 Når ventilationen designes, skal denne dimensioneres efter, at vognen har lukkede klapper og vinduer.

Stk. 3 Apparaterne skal være koblet til den mekaniske udsugning på en sådan måde, at apparatet kun kan fungere, når udsugningen er i drift.

Stk. 2 Koge- og stegeapparater til storkøkkenbrug skal installeres med mekanisk udsugning, der har udledning til det fri. Apparaterne må kun kunne fungere, når udsugningen er i drift.

Stk. 3 Punktudsugninger anbragt i bordplader eller lignende skal have passende afstand til det gasforbrugende apparat, så effektiv udsugning sikres.

Stk. 2 Punktudsugninger anbragt i bordplader eller lignende skal have passende afstand til det gasforbrugende apparat, så effektiv udsugning sikres.

Stk. 2 Tryktab skal mindskes mest muligt og slange- og rørlængde skal være tilpasset herefter. Tryktab må ikke påvirke apparatets forbrænding og funktion.

Stk. 2 Ved installation i pavilloner eller telte med mere end 75 pct. lukket sideareal skal der være mindst 10 cm2 åbninger pr. kW installeret effekt, fordelt på mindst to åbninger til friskluftstilførsel.

Stk. 2 Den ansvarlige ledelse af arrangementet skal være i besiddelse af en attest fra en autoriseret virksomhed, og attesten skal være endeligt godkendt af det pågældende gasdistributionsselskab, inden installationerne tages i brug. Godkendelsen omfatter helhedsvurdering af samtlige gasinstallationer for det pågældende arrangement. Attesten skal sendes sammen med anmeldelsen til Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 3 Den autoriserede virksomhed har pligt til at instruere en ansvarlig person til håndtering af flaskeskift ved de midlertidige installationer. Yderligere skal der af den autoriserede virksomhed anbringes mærkat med kontaktoplysninger på den pågældende virksomhed på apparaterne, når de er blevet kontrolleret.

Stk. 2 Anvendes alene bunsenbrændere i installationen, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 Nødstop må kun kunne genindkobles ved brug af nøgle.

Stk. 3 Nødstop skal placeres synligt ved flugtveje.

Stk. 4 Nødstop skal have et tydeligt signal, der indikerer, at nødstop er aktiveret.

Stk. 2 Er brændselscellen ikke CE-mærket i overensstemmelse med gasapparatforordningen, skal installationen udføres som en procesinstallation i gasinstallationsklasse 7.

Stk. 2 Risikovurderingen skal som faste elementer indeholde følgende:

• 1) Brand, eksplosion og forgiftning.

• 2) Tilbagebrænding.

• 3) Gasudslip.

• 4) Forholdet til omgivelserne.

• 5) Ventilation.

• 6) Gaskvalitet.

• 7) Forbrænding.

• 8) Filtrering.

• 9) Gastryk.

• 10) Udstød (vekslere). Fornøden overvågning af udstødssystem og udstødsvarmevekslere.

• 11) Eksplosion i aftrækssystemet (skylning, purging og gasventilation).

• 12) Afstand til brændbare materialer.

• 13) Vibration.

• 14) Eventuel kapsling og ventilation af denne.

• 15) Behov for gasdetektering og automatisk nedlukning af gasforsyning.

• 16) Styring og SRO.

• 17) Luftindtrængning.

• 18) Nedlukning (planlagt eller uplanlagt).

• 19) Øvrige installationsspecifikke risici.

• 20) Behovet for særlige kompetencer i forhold til installationens anvendelse og drift.

Stk. 3 Risikovurderingen og opfyldelsen af denne skal dokumenteres og opbevares i hele installationens levetid.

Stk. 2 For gasmotorer påført CE-mærke i overensstemmelse med gasapparatforordningen finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 Ved dimensionering af friskluftstilførslen skal der udover øvrige gasapparater tages højde for den samlede belastning fra apparater, der forbrænder andre brændsler end gas.

Stk. 3 Hvis der findes apparater med udsugningsfunktion, som kan påvirke forbrændingen i de gasforbrugende apparater, skal det sikres, at friskluftstilførslen er tilstrækkeligt stor, eller at apparaterne ikke kan fungere på samme tid.

Stk. 4 Friskluftsåbninger må ikke placeres på en sådan måde, at gasapparatets forbrænding påvirkes.

Stk. 2 I rum, hvor den samlede tilslutningsværdi er mindre end eller lig med 0,25 kW pr. m3 i rummet, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 3 For gasinstallationsklasse 4 og gasapparater med lukket forbrændingskammer i gasinstallationsklasse 5 finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 2 Ved anvendelse af friskluftsspjæld skal apparaterne være koblet til spjældet på en sådan måde, at apparatet kun kan anvendes, når spjældet er åbent.

Stk. 3 Åbningen skal være sikret mod udefrakommende påvirkninger, herunder blade og sne.

Stk. 2 Hvor den samlede tilslutningsværdi er større end 0,25 kW pr. m3 rum, skal friskluft til gasinstallationsklasse 9 tages fra det fri.

Stk. 2 Ventilationsåbningerne skal placeres hensigtsmæssigt, så der tages højde for gassens egenskaber og så der opnås så høj en grad af krydsventilation som muligt.

Stk. 3 Ved anvendelse af mekanisk ventilation skal apparaterne være koblet til ventilationen på en sådan måde, at apparatet kun kan anvendes, når ventilationen er i drift.

Stk. 4 Anvendes et gasapparat ikke i en periode, skal ventilationskravene stadig være opfyldt, medmindre installationen er gjort trykløs i stilstandsperioden.

Stk. 5 For gasinstallationer i gasinstallationsklasse 9 med tryk større end 100 mbar finder stk. 3 ikke anvendelse, hvis en laboratorietester er installeret.

Stk. 2 Apparaterne skal være koblet til den mekaniske rumudsugning på en sådan måde, at apparaterne kun kan fungere, når udsugningen er i drift.

Stk. 3 Størrelsen af den mekaniske rumudsugning skal kunne sikre tilstrækkelig udskiftning af luften i rummet.

Stk. 2 Anvendes gasapparater med åbent forbrændingskammer eller gasblæseluftbrændere, kategoriseres installationen som gasinstallationsklasse 5, uanset at indfyret effekt er under 135 kW.

Stk. 2 For gasapparater i gasinstallationsklasse 2 og 3 finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 3 Gasapparater i gasinstallationsklasse 5 må kun installeres, hvis apparatet er godkendt med en fabriksfremstillet afgangsstuds til bortledning af røggasserne.

Stk. 4 For laboratoriebrændere og håndværktøj, der kun anvendes kortvarigt, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 5 Anvendes den europæiske ordning til klassificering af gasapparater i henhold til forbrændingsprodukternes bortledningsmetode (typer) i CEN/TR 1749, gælder det, at typerne B og C skal installeres med aftræk.

Stk. 2 Aftræksrør skal, uanset stk. 1, være forsvarligt fastgjort og skal fastgøres på en sådan måde, at der tages højde for temperaturpåvirkninger.

Stk. 3 Hvor flere gasapparater anvender samme aftræk, skal installationen sikres mod returløb af røggasser.

Stk. 4 Et aftræk fra gasapparater må ikke modtage røggasser fra opvarmningskilder med andre brændselstyper.

Stk. 5 For apparater beregnet til fyring med flere brændsler, hvoraf det ene er gas, finder stk. 4 ikke anvendelse.

Stk. 2 Aftrækkets udmunding skal være sikret mod udefrakommende påvirkninger, herunder blade og sne.

Stk. 2 Har gasapparatet indbygget overvågning, som tilpasser kedlens forbrænding ved en eventuel tilstopning af aftrækket, kan stk. 1 undlades.

Stk. 2 Ved enfamiliehuse kan kravet i stk. 1 opfyldes ved anvendelse af koncentriske aftræksrør.

Stk. 2 Aftrækkets samlinger skal udføres, så der ikke kan trænge kondensat ud.

Stk. 2 For apparater, der er mærket med apparatklassificering B22p eller B23p i overensstemmelse med CEN/TR 1749, kan overtryksfyring anvendes, hvis aftrækket er P-mærket i overensstemmelse med EN 14471-2.

Stk. 3 Gasblæseluftbrændere skal sikres mod udstrømning af røggasser til opstillingsrummet.

Stk. 2 Aftræk fra gasapparater i gasinstallationsklasse 6, der er mærket med apparatklassificering C i CEN/TR 1749, skal udføres i henhold §§ 122-129.

Stk. 2 Måling og kontrol skal foretages med kalibreret udstyr, der er egnet og beregnet til formålet efter anerkendte målemetoder.

Stk. 3 Inden installationen eller apparatet idriftsættes, skal den, der idriftsætter, sikre, at der findes en drifts- og vedligeholdelsesplan, jf. § 150.

Stk. 2 Afprøvningen består som minimum af følgende:

• 1) Gennemgang af installationen til verifikation af, at den tilgængelige del af installationen er i overensstemmelse med relevante regler.

• 2) Tæthedsprøvning af den samlede installation, jf. bilag 1.

• 3) Kontrol af sikkerhedskomponenter og -styring, jf. dog § 137, stk. 2.

• 4) Indregulering og funktionsafprøvning af apparater og sikkerhedskomponenter, jf. fabrikantens installationsvejledning.

• 5) Forbrændingskontrol, belastningskontrol og røggasmåling, jf. § 138.

• 6) Kontrol af korrekte aftræks- og ventilationsforhold.

Stk. 3 For gasinstallationsklasse 1 og 2 finder stk. 2 ikke anvendelse.

Stk. 2 Dokumentation for afprøvningen opbevares tillige i virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Stk. 2 Hvis en komponent er plomberet af gasdistributionsselskabet, skal gasdistributionsselskabet meddele, hvilket interval komponenten skal kontrolleres med.

Stk. 2 Afprøvning og kontrol skal dokumenteres på en installationsrapport, der skal udleveres til kunden.

Stk. 2 Ved gasinstallationer i gasinstallationsklasse 7 er ejeren eller brugeren ansvarlig for, at den nødvendige dokumentation for installationen er tilgængelig til enhver tid, herunder også at drifts- og vedligeholdelsesplan for den samlede installation er udarbejdet.

Stk. 2 Frekvensen for det periodiske eftersyn fastsættes ud fra den konkrete installation, herunder installationens kompleksitet, risikoprofil, driftstid, fabrikantens anvisninger og det aktuelle driftspersonales kompetence.

Stk. 3 Frekvensen for det periodiske eftersyn må for de respektive gasinstallationsklasser ikke overstige de frekvenser, som er fastsat i §§ 144-148.

Stk. 2 For gasinstallationer i gasinstallationsklasse 9, hvor installationen er installeret med automatisk tæthedskontrol, skal der udføres periodisk eftersyn minimum hver 24. måned.

Stk. 2 For gasinstallationer i gasinstallationsklasse 11 skal der udføres periodisk eftersyn med en frekvens, der ikke overstiger 24 måneder på vogne, der ikke anvendes til udlejning eller leasing.

Stk. 2 Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal som minimum indeholde følgende:

• 1) En oversigt over hvilke virksomheder og personer, der varetager drift, vedligeholdelse, eftersyn og fejlfinding.

• 2) Procedure for instruktion af ansatte og fremmede håndværkere i forbindelse med vedligeholdelse og reparation på gasinstallationen.

• 3) Driftsinstruktioner.

• 4) Opstartsprocedurer og nedlukningsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen i forbindelse med vedligeholdelse eller reparation.

• 5) Opstartsprocedurer for apparater, sektioner og hele installationen efter nødstop.

• 6) Dokumentation for udført vedligeholdelse eller reparation af sikkerhedskomponenter og den samlede installation, herunder attest for afprøvning, jf. § 135.

• 7) Kontrol af sikkerhedsteknisk kritiske dele i installationen.

• 8) Kontrol og test af sikkerheds- og kontrolsystemer.

• 9) Procedure og dokumentation for udførelse af periodiske eftersyn, jf. §§ 142-148.

• 10) Relevant dokumentation fra fabrikanten og fabrikantens anvisninger på de enkelte apparater og komponenter.

Stk. 2 Hvor den, der driver gasinstallationen, ikke er den samme som ejeren, skal den, der driver installationen, endvidere informere installationsejeren om hændelsen.

Stk. 2 Første gang et apparat, jf. stk. 1, idriftsættes, kan indreguleringen foretages af fabrikanten af apparatet eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 4, stk. 3.

Stk. 3 For pejse til dekorative formål i gasinstallationsklasse 5 finder stk. 2 ikke anvendelse.

Stk. 2 Første gang et apparat idriftsættes, skal indreguleringen foretages af fabrikanten af apparatet eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 4, stk. 3.

Stk. 3 For gasturbiner gælder dog, at personer, der idriftsætter eller indregulerer en turbineinstallation, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 17-18.

Stk. 4 Ved installation af gasmotorer kan indreguleringen af gasrampen udføres særskilt af fabrikanten af rampen eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 11, stk. 1.

Stk. 2 For gasturbiner gælder dog, at personer, der reparerer, efterser eller udskifter komponenter i en turbineinstallation, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 17-18.

Stk. 2 For gasmotorinstallationer må alt driftspersonel udelukkende udføre de opgaver, som motorfabrikanten anviser.

Stk. 3 Som driftspersonale med særlig kompetence, jf. stk. 1, anses personer, der har bestået den kompetencegivende prøve, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 15-18 afhængigt af anlægstype, eller har gennemført kurser hos turbinefabrikanten, jf. § 158, stk. 2.

Stk. 2 Driftspersonale med særlig kompetence bærer ansvaret for det udførte arbejde, uanset om personalet har fået bistand af øvrigt driftspersonale, jf. stk. 1.

Stk. 2 Indberetningen efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger og dokumentation:

• 1) Adressen på gasinstallationen.

• 2) Tidspunktet for arbejdets udførelse.

• 3) Tidspunktet for færdigprojektering, hvor dette er relevant.

• 4) Dokumentation for opfyldelse af sikkerhedskravene i denne bekendtgørelse.

• 5) Dokumentation for kontrol af, at gasinstallationen er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation.

• 6) Dokumentation for materialevalg.

• 7) Beregninger og vurderinger, som danner grundlag for overholdelse af sikkerhedskravene.

• 8) Funktionsbeskrivelse, tegninger og skematisk oversigt over gasinstallationen.

• 9) Oplysninger, som entydigt identificerer, hvilken del af gasinstallation der er udført arbejde på.

Stk. 3 Indberetning efter stk. 1-2 skal foretages senest 14 dage efter arbejdets udførelse.

Stk. 2 Ved ansøgninger om godkendelse eller dispensation skal blanket på Virk (www.virk.dk) anvendes.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan undlade at sagsbehandle ansøgninger efter stk. 2, der ikke indsendes via Virk.

Stk. 2 Følgende bekendtgørelser ophæves:

• 1) Gasreglementets afsnit C-1 bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel af 20. juni 1991.

• 2) Gasreglementets afsnit C-2 bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning af gasmateriel af 20. juni 1991.

• 3) Bekendtgørelse nr. 1048 af 8. december 2003 om betaling af omkostninger i forbindelse med tilsyn og kontrol af gasinstallationer.

Stk. 2 Gasinstallationer, som er færdigprojekteret eller påbegyndt før 1. januar 2020 efter gasreglementet, kan udføres eller færdiggøres efter disse regler til og med 31. december 2020.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation til at færdiggøre arbejde efter gasreglementet efter 31. december 2020, jf. stk. 2. Ansøgning om dispensation skal være modtaget af Sikkerhedsstyrelsen inden denne dato.