Kapitel 12 Kompetencekrav
Den, der udfører idriftsættelse og eftersyn af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 3, 4, 5 med apparater mindre end 135 kW og gasinstallationsklasse 6, 10 og 11, skal være ansat i en autoriseret virksomhed og have et personligt A-certifikat.
Den, der udfører idriftsættelse af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 5 med apparater større eller lig med 135 kW, skal være ansat i en godkendt virksomhed og have bestået den kompetencegivende prøve, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 15 og 18.
Stk. 2 Første gang et apparat, jf. stk. 1, idriftsættes, kan indreguleringen foretages af fabrikanten af apparatet eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 4, stk. 3.
Stk. 3 For pejse til dekorative formål i gasinstallationsklasse 5 finder stk. 2 ikke anvendelse.
Den, der udfører idriftsættelse af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 7, skal have bestået den kompetencegivende prøve, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 16-18.
Stk. 2 Første gang et apparat idriftsættes, skal indreguleringen foretages af fabrikanten af apparatet eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 4, stk. 3.
Stk. 3 For gasturbiner gælder dog, at personer, der idriftsætter eller indregulerer en turbineinstallation, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 17-18.
Stk. 4 Ved installation af gasmotorer kan indreguleringen af gasrampen udføres særskilt af fabrikanten af rampen eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 11, stk. 1.
Reparationer, eftersyn eller udskiftning af komponenter på gasinstallationer i gasinstallationsklasse 5 med apparater over 135 kW og gasinstallationsklasse 7 må udelukkende udføres af fabrikanten eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, og af øvrige godkendte virksomheder.
Stk. 2 For gasturbiner gælder dog, at personer, der reparerer, efterser eller udskifter komponenter i en turbineinstallation, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 17-18.
Driftspersonale med særlig kompetence på virksomheder med gasinstallationer i gasinstallationsklasse 5 over 135 kW og gasinstallationsklasse 7 må udføre alle driftsopgaver og eftersyn, som er anført i drifts- og vedligeholdelsesplanen for den pågældende gasinstallation, bortset fra udskiftning af enkeltkomponenter eller arbejder på selve installationen.
Stk. 2 For gasmotorinstallationer må alt driftspersonel udelukkende udføre de opgaver, som motorfabrikanten anviser.
Stk. 3 Som driftspersonale med særlig kompetence, jf. stk. 1, anses personer, der har bestået den kompetencegivende prøve, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 15-18 afhængigt af anlægstype, eller har gennemført kurser hos turbinefabrikanten, jf. § 158, stk. 2.
Driftspersonale med særlig kompetence kan få bistand til at udføre opgaver, jf. § 157, af øvrigt driftspersonale uden særlig kompetence, hvis driftspersonalet med særlig kompetence
-
1) er ansat i den pågældende virksomhed og har arbejdssted på installationsadressen,
-
2) har præciseret retningslinjerne for, hvilke opgaver driftspersonalet må udføre inden for almindelig betjening af installationen,
-
3) er fysisk til stede i forbindelse med genopstart efter fejludkobling og opstart efter ændring af indstillingsparametre og
-
4) kan assistere, hvis der er ustabil drift. Alternativt skal fabrikanten kunne assistere, eller der skal være en nødinstruks for nedlukning af installationen på en sikker måde.
Stk. 2 Driftspersonale med særlig kompetence bærer ansvaret for det udførte arbejde, uanset om personalet har fået bistand af øvrigt driftspersonale, jf. stk. 1.
For gasinstallationer i gasinstallationsklasse 5 med apparater over 135 kW og gasinstallationsklasse 7 gælder kravene for førstegangsindregulering, jf. §§ 156 og 157, hvis der foretages reparationer, eftersyn eller udskiftninger af komponenter med væsentlig betydning for installationens funktion.