Kapitel 2 Opfyldelse af sikkerhedskrav
Anvendes standarderne, der er henvist til i denne bekendtgørelse, sammen med denne bekendtgørelse, anses sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3, jf. denne bekendtgørelses §§ 7-20 for opfyldt.
Stk. 2 Anvendes standarderne, jf. stk. 1, ikke eller kun delvist, skal ejeren af gasinstallationen have dokumentation for, at den valgte løsning har et sikkerhedsniveau, som mindst er tilsvarende sikkerhedsniveauet i disse standarder, hvorved sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt.
Stk. 3 Ved udførelse af hele eller dele af gasinstallationer, der er omfattet af autorisationskravet efter lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, påhviler ansvaret for at dokumentere opfyldelse af sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3 den autoriserede eller godkendte virksomhed.
Stk. 4 Dokumentation, jf. stk. 2, skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter kapitel 13.