Ved anvendelse af enhver gasinstallation skal der sikres tilstrækkelig friskluft til gasapparatets korrekte forbrænding.
Stk. 2 Ved dimensionering af friskluftstilførslen skal der udover øvrige gasapparater tages højde for den samlede belastning fra apparater, der forbrænder andre brændsler end gas.
Stk. 3 Hvis der findes apparater med udsugningsfunktion, som kan påvirke forbrændingen i de gasforbrugende apparater, skal det sikres, at friskluftstilførslen er tilstrækkeligt stor, eller at apparaterne ikke kan fungere på samme tid.
Stk. 4 Friskluftsåbninger må ikke placeres på en sådan måde, at gasapparatets forbrænding påvirkes.