Det periodiske eftersyn skal rettes mod de sikkerhedsteknisk kritiske områder af gasinstallationer med en frekvens, der sikrer tilstrækkelig beskyttelse mod fejlsituationer.
Stk. 2 Frekvensen for det periodiske eftersyn fastsættes ud fra den konkrete installation, herunder installationens kompleksitet, risikoprofil, driftstid, fabrikantens anvisninger og det aktuelle driftspersonales kompetence.
Stk. 3 Frekvensen for det periodiske eftersyn må for de respektive gasinstallationsklasser ikke overstige de frekvenser, som er fastsat i §§ 144-148.