Gasmateriel og komponenter, der anvendes i gasinstallationer, skal være egnede og beregnet til formålet og til gassens kemiske sammensætning.
Stk. 2 Der kan anvendes gasmateriel og øvrige komponenter, der ikke er beregnet til formålet, hvis fabrikanten indestår for den alternative anvendelse.
Stk. 3 Der kan anvendes gasmateriel og øvrige komponenter, der ikke er beregnet til formålet, hvis der er udført akkrediterede tests, der dokumenterer overholdelse af sikkerhedskravet i gassikkerhedslovens § 3, de generelle sikkerhedskrav i denne bekendtgørelse og kravene i bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel.